Doren

www.orangutang.dkBOS Danmark er en forening, som kæmper for orangutangens overlevelse som art. Vi er organisationen bag danske Lone D. Nielsens rehabiliterings center, og derudover beskytter og genplanter BOS regnskov på Borneo.
Via www.orangutang.dk kan du støtte BOS og adoptere Doren eller en af de andre orangutanger fra centeret.
Herunder er Dorens historie:
“Doreeen!... Doooreeen…!” det er, hvad vi hører hver morgen, når vi går ud i skoven. Doren må nemlig siges at være en hyperaktiv orangutang, og hver morgen når vi går ud i skoven, skal der altid holdes ekstra øje med hende. Han skal næsten altid holdes tilbage af babysitterne, for hvis hun får lov til at løbe frit, klatrer hun med det samme op i bambusserne bag klinikken. Og netop af denne årsag bliver Doren heller ikke sluppet løs udenfor hendes indhegning. Babysitterne holder godt fast i hende lige indtil de ankommer til aktivitetsområdet, hvor hun endelig kan vandre frit omkring. Doren stopper ofte op midt på turen, sommetider for at samle tabte frugter op nedenunder gangbroen eller for at samle træ og kviste sammen. Hvis babysitterne ikke hele tiden kalder på hende, bliver hun stående på gangstien og leger med de nyfundne ting i stedet for.
Doren er blevet større og stærkere, men en smule mindre lydig. Dog er hun blevet langt mere tillidsfuld, specielt med de gamle dyrepassere og babysittere. Men, når der kommer nye mennesker i nærheden af hende, søger Doren hurtigt efter kviste og grene, som hun kan kaste på jorden og markere sine kræfter. Med håret strittende til alle sider og et strengt ansigtsudtryk, laver hun højrøstede ”kysselyde”, alt sammen møntet på de nye babysittere eller dyrepassere. Imens holder hun godt fast i hånden på en af de gamle babysittere for at illustrere, at hendes bånd til dem er det stærkeste.
Dorens evner og færdigheder med at klatre i træer, finde skovfrugter og bygge rede er væsentligt forbedret.
Doren elsker at svinge sig rundt i de mange rødder og grene, som hænger ned fra træerne som lianer. Og hun falder aldrig. I slutningen af regntiden er aktivitets- og legeområdet oversvømmet med vand, og Doren og hendes venner elsker at lege i vandet. Hvis Doren keder sig, vandrer hun ofte længere distancer. Nogen gange vandre hun helt tilbage til klinikken, som godt kan ligge en god gåtur væk. Men Doren føler sig nu også godt tilpas i sin gruppe, og hun kan sidde tilfreds i sin hængekøje eller gå omkring med en af de babysittere, som hun stoler på.