Og det er netop en af Høxbroe’s styrker, sproget og skriften står altid ud af ham, og han er ikke bange for at gå nye uprøvede veje. Improviserer sig frem som tingene dukker op.
Sluk lyset†er et produkt af netop det. Høxbroe rendte tilfældigt på Cæcilie Trier fra 1. Th, hvor hun spillede med et andet band og han spurgte om de ikke skulle spille sammen en dag. Den dag blev til Poesiens Dag 2005, hvor hun havde slæbt Morten Schrøder og Maria Diekmann med – dermed spillede Claus Høxbroe & 1. Th deres første koncert sammen, uden at have set hinanden før. Det faldt i så god jord blandt publikum, at Høxbroe fik tildelt Årets Publikum Pris. Det motiverede dem til at forsætte samarbejdet.
En række koncerter senere, og nu med fast trommeslager, Hans Hvidberg, stod de på scenen på Café Retro, hvor Hilmer Hassig tilfældigvis var blandt publikum. Han kunne lide hvad han hørte og der aftales at indspille nogle numre i hans studie. Nogen numre bliver til 12 af slagsen, og Sluk lyset er skabt.
Men selvom tingene skabes hen af vejen, betyder det ikke at der ikke er tænkt over sagerne på skiven, for det er der så sandelig, hvert et ord er smagt og vendt. Og det er netop hvad Høxbroe gør, han smager på sproget, på samme måde som livet, de to ting hænger unægtelig sammen for ham.
Det er derfor altid en nærværende lyrik der flyder fra Høxbroe, og udover de improviserede tekster på pladen, stammer resten fra digtsamlingen Hylet fra gaden, der udkom sidste år.
En samling skrevet i øjenhøjde med folket, fra baggårdene og med gaden i blodet – i et sprog folk kan forstå, en slags lyrisk fotografiapparat hvor sproget tager stemningsbilleder af gaden
Og det er der Høxbroe er, på gaden, på vejen – han har siden 2003 leveret over 400 optrædener rundt om i landet. Så der er nok inspiration til mange bøger og plader fremover.
Og inspiration er det umulig ikke at få, når man lytter til 1. Th’s fortryllende musik. Blandingen af Klezmer, tango og decideret syre-jazz placerer dem et sted rent musikalsk, man sjældent bevæger sig hen i Danmark, og da slet ikke krydret op med lyrik.
Men det er ikke mindre end hvad de gør, sammen bryder Claus Høxbroe & 1. Th grænser ned, grænser for hvordan en spoken word plade i 2007 skal lyde, da der her bliver gÃ¥et tilbage til â€rigtige†instrumenterâ€, et band og en digter, intet er programmeret pÃ¥ computer, alt er spilet, talt og levende.
Så Sluk lyset og skru op for anlægget.
... ham der claus skriver kun digte for at få fisse, bare vent til i hører violinen - Rasmus Nøhr
cool spoken words med smuk akustisk backup - Kenneth Thordal
Høx'en swinger øksen, ligger ikke på den lade. Rapper om Istedgade og ildfaste fade. Gid jeg snart havde den plade... - Michael HamiltonMyspace Layouts by Pimp-My-Profile.com