About Me
NB! For booking af Poetryslam eller beatpoetry.
Ring til 27573670.
Oliver Charles Grann
Et helt liv med hovedet under armen og øjnene åbne.
Filosofien bag mine digte er, at det gælder om at få folk til at føle et budskab, og at det skal være mit budskab. Når jeg skriver noget, har jeg en mening med det, og det er vigtigt, at det er den pointe at læseren/publikum/lytteren får.
Målet med det jeg laver er at ramme bredt, men hårdt. Jeg mener tit, at man kan forringe sine digte med overdreven brug af metaforer. Jeg foretrækker at bruge få, men velvalgte midler, og så lade budskabet stå for sig selv.
Det handler ikke om, hvor store ord man bruger. Det handler om at bruge de rigtige ord, på det rigtige tidspunkt.
Jeg forsøger at tage ting, som jeg selv ser eller oplever og omdanne det til noget, som andre kan bruge. Jeg vil gerne have, at vi, som mennesker, tager stilling til den verden vi lever i.
Målet er ikke at få folk til at skifte mening, men mere at få så mange som muligt til at have en mening.