SCHWTH

"Ikke hverdagens lilleverden, men et meget vertikalt rum udspændt af noget der minder om en langsom hjerterytme. Eller måske snarere dette hjertes ekko, efterdønninger af hjerteslag som ikke længere er. Ikke et menneskehjerte, men et kosmisk hjerte. En puls i det kosmiske rum. Et ekko i overfladen af en post-atomar klode lagt øde af det sidste store slag i verdenshjertet ... som levende arkitekturer fra fjerntliggende planeter, hvor solens stråler aldrig kommer ... Digteren siger "tusindpapegøjerne plaprer", og den syngende syntetiske lyd, der bruser op et sted omme bag hans stemme, bliver virkelig til tusindpapegøjernes fabelflokke. Men er disse fra alle aviarier fraværende fugle lydfabler eller sprogblomster?"
-Kritiker
"... ambitiøst tårnende arkitekturer ... digtekunst skrevet til formålet og af højeste oktan. Og den udfoldes i dramatiske lunger af digitalt liv, hvor det knager og brager, hvor der brydes ned og bygges op, hvor maskinerne lyder som organiske nervøse neurotiske bæster, men også som evighedsmaskiner, der har drukket sig fulde i stjernetåger. Jakob Schweppenhäuser og Emil Thomsen formår at skabe deres egen industrielle og glitchende ambient-variant fuld af Sturm und Drang ... det fremragende og episke stykke sammenbrudsromantik og glitch-inferno "Konge over alting" ... en strålende udgivelse, der fra første sekund holder sin egen seriøsitet stolt i hævd. Og respekt for det. For også det har vi brug for. Ikke mindst når skønheden kan være så panoramisk og tårnende og episk og nedbrudt som her."
-Information
"En af de bedste danske plader i 2007 ... Hjertets abe sparker sig fri [viser] i sjælden grad hvordan ord og elektronisk musik kan integreres på en måde så de gensidigt beriger hinanden ... Allerede åbningsnummeret "Senere" er så gribende i sin harmoniske enkelhed kombineret med klanglig kompleksitet at man helt glemmer at der skal komme ord på. De kommer langt inde i nummeret, først i baggrunden, senere som klar forgrund. Selv om Søndergaards vers ikke er metrisk regelmæssige formår musikken at bruge hans ord som rytmisk element, hvilket er karakteristisk for pladen som helhed ... fantastisk"
-Torben Sangild
"[Schweppenhäuser/Thomsen & Morten Søndergaard] formår ligefrem at gøre dét, som må tænkes at være hele ideen med at finflette ord og lyd - nemlig at skabe et rum, hvor korrespondencen imellem de to elementer er så edderstærk, at det næsten er umuligt at trække en skarp linie mellem det talte ord og dets sitrende lydlandskab. Søndergaards tekster er som altid sugende smukke og subtile i deres konstante vekslen mellem ydre og indre udsigtspunkter, men endnu stærkere bliver de i kraft af SCHWTH's svimle, svært abstrakte og overordentligt omfangsrige svøbe, hvis knitrende elektroniske kanter og spidser udgør noget af den mest intelligente digital-arkitektur, der er hørt i dette årti. En imponerende bedrift, der ikke sådan lige med det samme forlader ens system."
-Citadel
"... teksterne [tilføres] også et helt specielt suggestivt liv i kraft af stemmens rytme, pauser og betoninger, og ikke mindst i kraft af musikken, der forener de lange, mørke glidende og bølgende linier med klang af urhav og evighed og et mylder af komplekse rytmer og bankende uro, umelodiske støjflader, insektknitren, lavabobler og hjerteslag eller hvad det nu er. Hovedindtrykket af «Hjertets abe sparker sig fri« er en lang søgende rejse fra et knugende univers af metaller, sten og nedbrydning til en kosmisk oplevelse af frihed og muligheder, men det er stemmens klang og sprogets rytmer i et symbiotisk samliv med musikken, der bærer oplevelsen, lige så meget som det er de enkelte lysende og indimellem også gådefulde fragmenter af sprog, «hjertets abe sparker sig fri af kødet«, «et kronvidne fra de knuste læbers koncert«, «jeg er en/mikrofon holdt/imod strømmen min/mund er/en/fisk«. «Hjertets abe sparker sig fri« er en eksperimentel tilnærmelse til nogle oprindelige lag af nær sammenhæng mellem musikken, lyrikken og det kultiske, men hvad der engang var en sag for fællesskaber, er blevet en sag for de særligt søgende og vakte. Smalt er smukt anes mottoet bag Geiger Records initiativ til en lyd + litteratur-serie. Lige så beundringsværdigt resultatet af samarbejdet mellem Morten Søndergaard og duoen Schweppenhäuser/Thomsen er, lige så eksklusiv er udgivelsen."
-Berlingske Tidende
"Overgangen mellem ord, lyd og musik er nærmest flydende, og det har resulteret i en utrolig stemningsfuld udgivelse, der egner sig fortrinligt til lytning med hovedtelefoner i liggende tilstand, hvor lytteren er klar til at sende sine tanker på langfart."
-Gaffa
Et meget smukt omslag, må man bemærke, med et krøllet logo af Johan Grann og ellers flotte fotonærstudier og omslagskunst af d’herrer Schweppenhäuser/Thomsen selv ... musikken i projektet overrasker, for dette album er ikke bare hyggebacking til ordene, men simpelthen et flot og spændende album i sin egen ret. Schweppenhäuser/Thomsen tør afsøge nye rum med deres musik, og alene for det, burde man anskaffe sig albummet ... Morten Søndergaards tekster og diktion låner sig usædvanligt godt ud til disse skæve hymner. Teksterne er skrevet specifikt til projektet og glimrer ved deres kantede minimalisme ... Med Hjertets abe sparker sig fri har Schweppenhäuser/Thomsen & Morten Søndergaard begået en lille genistreg
-MetrOrd
"Albummet er af den slags, man med stor fornøjelse vender tilbage til, og man opdager flere nuancer hver gang. Geiger Records tilbyder her et interessant bud på et frugtbart kunstnerisk felt, der integrerer ord og lyd. Det lykkes på fornem vis at få lyrikken instrumentaliseret, eller som Søndergaard formulerer det, at få "hugget musikken løs rytmens muggert"!
-Bogmagasinet
"Symbiosen mellem tekst og musik er spændende, og cd'en folder sig smukt ud ved gentagen lytning ... Hjertets abe sparker sig fri er spændende og lytteværdig og viser Søndergaard og Schweppenhäuser/Thomsen som et stærkt makkerpar at skrive sig bag øret i feltet af eksperimenterende kunst på tværs af musik og lyrik."
-Seismograf
"Albummet er en kraftpræstation ... Forbindelsespunktet, der hvor ordet træder ind som en anden lyd med andre dimensioner, er meget interessant, og det rammes fantastisk skarpt på denne udgivelse. Digteren og musikerne når, på en eller anden måde, den samme frekvens ... et kraftfuldt værk."
-Sentura
"Lyrik og musik er ikke en ny kombination. Men det er sjældent, at det smelter så godt sammen, som tilfældet er på ugens CD i Lyt til Nyt."
-Lyt til Nyt, Danmarks Radio
"En kompromisløst seriøs og veleksekveret lyd&litteratur-udgivelse, som man sjældent ser dem."
-Martin Johs Møller, martinjm.blogspot.com
"Bidraget, der placerer audioPoesi på en stærk femmer, kommer dog fra digteren Morten Søndergaard, der har allieret sig med lydartisterne Schweppenhäuser/Thomsen. Med en imponerende konstruktion, hvis varighed på lidt over en halv time, gør den næsten ligeså lang som alle de andre tilsammen, luller Søndergaard lytteren ind i en dyb, trancelignende tilstand, hvor ord bliver til lyd og lyd til ord i et tilsyneladende uendeligt stort billede, der oven i købet er så insisterende smukt og uudgrundeligt skrækkeligt på en og samme tid, at man simpelthen er nødt til at vende tilbage til det for at få mere."
-Soundvenue om Superpositionsprincippet fra audioPoesi
"De elementer, der kendetegner musik: hooks, gentagelser, form og episodemarkører, var tilsidesat til fordel for et vakuum af lyd og poesi, med tiden som et relativt parameter ... [jeg vil] til enhver tid hellere høre Spot fokusere på avantgardistisk musik end noget, der nærmest må betegnes antimusik."
-Gaffa om koncert på Spot Festival 2007
"Et hyppigt problem for samarbejdsprojekter der kombinerer ord og lyd er, at den ene af de to kunstformer kommer til at virke kunstigt påhæftet det primære projekt. Denne fælde slipper Morten Søndergaard, Jakob Schweppenhäuser og Emil Thomsen behændigt ud af med et grænseoverskridende og bevidsthedsudvidende poetisk kunstværk. Derfor; 5 klare stjerner herfra."
-Musikgeil om koncert på Spot Festival 2007