Sæt musen på et billede for band-navn - klik på billedet for at forstørre
KulisseLageret er Horsens’ mest etablerede spillested, og har siden midten af 90erne været at finde på det nationale landkort over hvor man går hen, når man skal have en rigtig god live-oplevelse.Genremæssigt dækker vi over rock (gerne med hår på brystet og sømmet i bund!), pop, metal, blues, indie, hiphop, elektro/electronica og singersongwriter. Vi præsenterer et bredt udvalg af etablerede og upcoming navne fra både ind- og udland, og har gennem tiden haft stort set alt hvad der er virkelig rykker på plakaten … og det fortsætter vi med!
Spillestedet er en lille, intim klub-scene med plads til 150 publikummer og med omkring 100 koncerter om året. Stedet er i sin tid blevet indrettet af Danmarks Radios scenografi-afdeling, hvilket giver en helt speciel atmosfære, og med den eksklusive program-sammensætning og det intime rum er stort set hver aften en særlig oplevelse – både for band og publikum.
Rent fysisk ligger vi på Teatertorvet, i kælderen under Horsens Ny Teaters scene. Det betyder samtidig, at vi arbejder med en permanent tids- og lydbegrænsning. Størstedelen af vores arrangementer er derfor placeret fredag og lørdag med koncertstart ca. kl. 22:00.
Besøg vores officielle hjemmeside www.kulisselageret.dk for mere info og for det aktuelle program.