WÅP BÅP POPulærmusik kan være helt fin
Jeg er Rune
- er audiofil og melodisk samt derudover et sted mellem glad og melankolsk.
- nyder i disse tider livet samt lyden af:
Photic: de to numre, der nu engang er at høre (total chill)
Sigur Rós: "Danarfregnir og Jarðarfarir" og "Hrafnagaldur Óðins, chapter 3" (igen og igen)
plonk: albummets og verdens sidste sange (tænk engang på den tv-serie...)
- pionerer mest med diverse Klaviaturer samt Guitar og Basguitar men flirter desforuden med tingeltangel og lir a la Banjo, Kontrabas, Klarinet, Mund- og Trækharmonika, Mikrofon, Melodika, Klokkespil, Viola, Marimba, Congas, Koklokke og Klaves, hvoraf omtrent halvdelen besiddes.
- musicerer og nynner med venner, og skriver tilmed sange, når det lyster eller presser sig på; oftest alene men gerne i flok sammen med andre.
- spiller Basguitar samt Co-Melodika i et fusionerende musikfyrværkeri kaldet Anders Christensen Trio (dog oftest forkortet til ACT). Dette projekt har i sinde snarest at producere noget lyd - sandsynligvis i samarbejde med en mængde trut og blæs.
- synger, pianerer og pionerer med mit mangeårige hjertebarn - orkestret, der tidligere hed Spontan, men som i og for sig aldrig har været spontant, og som nu er gået dybt under jorden for at genfinde sig selv påny, hvilket er årsag til, at Spontans musik er trukket tilbage til fordel for fremtidens forandringer. I dette navnløse orkester beskæftiger jeg mig med Multiklaviatur, Mikrofon og Minitar og fungerer i øvrigt som den primære sangskriver.
Hav en god dag/nat,
Rune Ytting Helldén