Mesterværk, mesterværk, mesterværk!
Så mundret som de mest banale stykker dansktop, men alligevel så skarpt og dybt, at selv de største ordekvilibrister kan have svært ved at følge med. Så ligetil som melodibogens ABC, men alligevel så medrivende, at enhver form for fisefornem musiksnobberi gøres til skamme. Plonk er et paradoks i sig selv. Alting og meget, meget mere. Jeg lægger mit hoved på blokken, og kalder dette udspil for den bedste dansksprogede samling sange mm.dk har at byde på. Overhovedet. Punktum! Der hersker en skøn umiddelbarhed over Plonks nu fuldt ud sammentømrede univers. Det er lyden af et band, der hygger sig med hinanden, mens de bare tilfældigvis laver noget, der er virkelig, virkelig godt.
Jannik Tai Mosholt i en redaktionel anmeldelse af "Et andet sted" på mymusic.dk (nu BandBase), juli 2007.
Læs anmeldelsen på BandBase.dk her
NÃ¥r Plonk er bedst
Når Plonk er bedst, er de rent faktisk ét af de mest spændende danske
indierock-orkestre for øjeblikket. Alt det, man i starten syntes virkede tvivlsomt ved Plonk, viser sig pludselig at være tacklet på så brillant en måde, at man i stedet begejstres. Sange om Telte og Klorvand er i hvert fald dansksproget indierock med et sjældent højt niveau og en sjældent stor personlighed.
Steffen B. Pedersen i en anmeldelse af "Sange om telte ogklorvand"
Musiksitet geiger.dk marts 2005
Læs hele anmeldelsen på
geiger.dk her
Særklasse
Finurlige Plonk har længe været blandt redaktionens darlings, og deres afslappede sangskrivning og underfundige tekster er da også i særklasse - hvis man først finder nøglen. For originaliteten i det traditionelle præger i høj grad gruppen. Nok er det umiddelbart velkendte toner, der strømmer fra Plonk-universet, men lyrikken og formfuldendtheden er i en klasse for sig.
Redaktionen for MyMusic.dk (nu BandBase) om Plonk i forbindelse med nomineringen til MyMusic.dk Legatet, marts 2008
Finurligheder
Plonk spiller på et hav af instrumenter med en masse lyde og et overskud af
charme, der bærer de lette sange om hverdagens finurligheder hele vejen hjem. Her handler det ikke om sex, drugs og technorock, men om at finde en vinkel, der gør at livet er sjovt og ikke tragisk. Alt her er skørt og skævt, uden at det virker søgt eller krampagtigt på noget tidspunkt.
Hansen, i en anmeldelse af "Sange om telte og klorvand" i
musikmagasinet Gaffas BÃ¥ndsalat, april 2005
Læs hele anmeldelsen her
Ingen læ
Efter at have kæmpet mig igennem de første nervekramper afstedkommet af et par sangere, der satser alt og ikke lægger sig i læ af noget som helst, men tværtimod lader de lidt upitchede stemmer blafre frit, må jeg sige, at jeg er solgt. Albummet "Sange om telte og klorvand" er højenergisk, akustisk pop med flair for skøre tekster (ikke alt for skøre) og skæve melodier (ikke alt for skæve) og alternativ instrumentering (...ikke alt for alternativ!). Det er så fedt!
Johannes Konstantin Neergaard, i en redaktionel anmeldelse af "Sange om telte
og klorvand" påmymusic.dk (nu BandBase), januar 2005.
Læs anmeldelsen på BandBase.dk her
Urimeligt banale
Brugen af folkemusik-instrumenter som fløjter, mandola, banjo og violin (er)
med til at give Plonks energiske og fængende popmelodier, en meget original drejning. Flere af de dansksprogede tekster virker urimeligt banale.
Carsten Heller, i en anmeldelse af "Sange om telte og klorvand" i
musikmagasinetLineOut, marts 2005
Nærmer sig det smågeniale
I det hele taget er Plonk et fornemt sprogligt bekendtskab og når så savn
formuleres over grindcore-banjo i det fabelagtige Harzen, violintriller (...), fløjter, melodika og diverse sejlivet spas indover, så er både sanser, humor, sorg og fantasi godt beskæftiget. Her hører vi både TV2s sommerguitarer og Kliches fremmedgjorte råberier, men vi hører også tydeligt Plonk, der ind imellem og meget afslappet nærmer sig det smågeniale.
Martin Buck, i begrundelsen for at Plonk blev kåret som Ugens
Band på mymusic.dk (nu BandBase) i uge 1, 2005.
Læs det hele på BandBase.dk her
Neo-crash-rock
Jeg er ret begejstret for teksterne på det tilsendte, som jeg vælger at se humoren i - fremfor det "studenti-kolske" eller det teatralske, som djævlens advokat nok ville kalde det. Genren er svær at definere entydigt, men "neo-crash-rock" ville nok passe meget godt. Det har klart vækket min interesse og jeg kan sagtens se bandet få et gennembrud.
Ulrik Hjulmand, Universal Music, som gæstelytter af to
Plonk-sange på mymusik.dk (nu BandBase),december 2004.
Læs det hele på BandBase.dk her
Gode hænder
Bedst som man frygtede at orkestret var sandet til i hverdag, ryster de teltdugen, bevæger læberne og ud kommer 4 jordbær - 4 afmålte viser, der får os til at bævre af alle mulige, krydsrefererende længsler. Bundlinjen er, at aldrig før har så mange instrumenter i så gode hænder ført til så få sange. Måske er plonk et fritidsprojekt, men ideerne inviterer til højere ambitioner. Lad os få et helt album på gaden
Martin Buck, i begrundelsen for at Plonk blev kåret som Ugens
Band på mymusic.dk (nu BandBase) i uge 30, 2007.
Læs det hele på BandBase.dk her