Paastilke

En præsentation har til formål at præsenterere nogen for noget. Præsentere vi os selv er det sjældent den morgengrimme sandhed vi udleverer, men derimod den flatterende salgstale der fører til succes. Men det forhindrer mig i at oplyse om mine morgenritualer, dårlige vaner og favoritløgne .. at jeg er enormt dårlig til matematik, får lakrids imellem tæerne fra mine sorte sokker, snakker i søvne, drikker for meget, ryger for meget osv. osv. osv. :-)
Derimod må jeg hellere præsentere mig som en ordenlig og vedligeholdt ung kvinde (som jeg jo er). Et sted imellem lilletå og smilerynke findes alvoren og legen, passionen, begæret, længslen, velbehaget, mageligheden og lysten - til alt som giver mig lykke (og ulykkelighed), til stilheden, lyden, duften, vinden, pennen, kunsten, udsmykningen, analyserne, symbolerne, farverne samt det kulsorte, lyset, månen, havet, de elskende, reflektionen, viden, det uskyldige og det charmerende skyldige, det naive og det dumme, vulgære, det perverse, det platte, det klamme og det hylende grinagtige, det tragi-komiske, pladder romantiske, det underfundige og pudsige, ostemadder, regnvejr, hyggejoints, det usunde og lidt c-vitamin.
I ventetiden på fremtiden imellem nuer; under togture, kaffepauser, ultimatummer, tissetåre, middagslure, smøger, forelskelse, øjne, tanketorsk og den sindssygt gennembrydende tanke jeg fik i går - som jeg glemmer i morgen, dansen under opvasken, torden og årets hæslige mode.
Jeg vil det der tænder mig og det der tænder mig er heldigvis ofte det jeg beskæftiger mig med. Distraktioner er der plads til, for distraheret bliver jeg og ønsker jeg at blive. Målet er sjældent så vigtig, som rejsen med alle dens omveje og bagdøre. En speciel brændende fornemmelse vokser og driver mig frem. Og brænder det, engagerer jeg mig hvad rammer og tøj kan holde til - og lidt mere.
Jeg forsøger at se positivt på tilværlsen. Med livsmod og umættelighed. Jeg ønsker at forundres - ikke glemme at forundres. Åbne mine øjne og lade mig beruse, uden at miste fornemmelsen for hvad der er op og ned. Jeg ønsker at kende mig selv, men ikke kun at kunne se min egen næsetip. Jeg samler på kærlighed, viden igennem erfaring og mere kærlighed.
Min fortid har, som alle andres, været præget af både gode og dårlige oplevelser. Det er ikke en nødvenighed for mig at gøre alt perfekt eller træffe rigtige og velovervejede valg, tværtimod er jeg af den overbevisning at det kan være ret livsbekræftende at fejle. Jeg vil gerne lære af mine fejl, derfor bliver jeg også nød til at begå dem.
Jeg tror på at livet er hvad jeg selv gør det til. Stik skæbnen skråt op. Jeg rækker ud, tager og former derefter. Hvis jeg er i tvivl om hvad jeg skal række ud efter, hvad jeg skal tage og forme, må jeg gøre op med mig selv hvad jeg ønsker først.
Jeg tror ikke på noget defineret, men kærligheden, kreativiteten og naturen er derimod en slags religion for mig - hvor frelst det end må lyde. Jeg synger, jeg skriver, jeg spiller teater, jeg maler, jeg danser ... jo mere kreativtet, jo bedre.