JSFuck & The Hippies From Hell had their first performance to the releaseparty of the record "Set på TV" ("As Seen On TV") where they proved to themselves and a stunned audience, that they are one of Denmarks best live hard-rock'n roll bands.
"JSFuck" was originally the composer-project of Sune Koeter (Guddommelig Galskab) and "The Hippies From Hell" was the band bringing life to his ideas, resulting in the mentioned album
The name JSFuck is a mixture of the name of the barok-composer J.S.Bach - high culture, deep thoughts and complication - and the word fuck - low culture, impulsivity and primitiveness, and just like the name, JSFuck wants to make music that combines the beauty of the good composition with the balls of primitive rock'n roll.
The songs to "Set paa TV" - Seen on TV - was first recorded in Sunes home-studio on Fyn from september 2004 to july 2005, where Sune was playing all instruments, singing all vocals and making all the mixing and recording. The concept is "an evening on the tv-channel JSFUCK" and every song is made like a program on the channel, both the lyrics and the music.
In 2006 JSFUCK and THe Hippies From Hell went into the Voodoobug studios and recorded the basic-tracks for the album with David Ciccia as his nice 2" tape-recorder.
Then the tapes was digitalized in Sweet Silence Studios, and the record was produced (inclu. recordings of everything else than the basic-tracks) from january 2007 until april 2007 in Sunes "Bedre Musik" studio.
In april Sune and Mads Heldtberg went into the Sweet Silence Studios together with Flemming Rasmussen (producer of the old Metallica records) who mixed the shit, and the day after to Jan Eliasson (another old rat of sound) for making the master.
In the period of finishing the record Ungdomshuset in Copenhagen was evicted, and the relevance of the record was bigger than ever.
While we were planning the releaseconcert we found out that the record could not be there in time, unless... We picked them up ourselves in Prague. So Sune and Hjalte went to Lodenice near Prague to pick up the records. A hell of a trip (read the blog), but with a happy ending.
The releaseparty was good, and the concert a great show with blowing chaotic rock'n roll, crazy danish-flag womans choir, psyko-tv-host and a creepy video-show... It was the first and the last concert in this constelation: The band from the record except Cristian Olesen was playing guitar instead of Mads Heldtberg, Esben Køter on organ, Nini Matessi, Siri Bisp and Karen Jørgensen on backin vocals and Clemens gueststarring in the song "Good Cop / Bad Cop".
In january 2008, the band began to reherse again, but this time with the guitarist Nicholas Hill (The Universals) in the place of Mads Wegner, who is busy with The Storm.
ANMELDELSE FRA GEIGER, http://www.geiger.dk/anmeldelser/anmeldelse.php?id=2776
Anmeldt af
Steffen B. Pedersen:
"JS Fuck & The Hippies From Hell
Set på TV!
(lp, Bedre Musik Records, 2007)
Lyder kombinationen af hardcore og konceptalbum-formen helt ude i hampen? Tja, det er den vel også, men nu har JS Fuck & The Hippies From Hell altså bevist, at den er mulig. Hvem det er? Ja, først og fremmest Sune Kølster/Køter fra Guddommelig Galskab, der har sat et backingband sammen, som består af bl.a. Mads Heldtberg fra Düreforsög og Mads Wegner fra Tue Wests band. Og så er det en lang række gæstestjerner - ikke mindst Peter Peter og Clemens. Og med Køters tekster, melodier og idéer som omdrejningspunkt har gruppen skabt en slags auditiv tv-udsendelse, der spytter af tidens fordummende, autoritetstro sendeflade og netop viser lytteren alt det, man ikke ser på skærmen.
Og det gør pladen ved hjælp af jingler, små talte segmenter - vel svarende til interviews - og deciderede "programmer". Dvs. numre. Og allerede fra det indledende besøg hos pensionisten Dagmar Carlsson, der fortvivles over al den vold lige i nabolaget, som vælter ud gennem tv-skærmen, er den alternative tv-flades indhold klart: Der står hardcore humanisme på programmet, og der langes naturligt nok ud efter VKO-farcen ("Tid til Forandring"), politiets forfølgelse af venstrefløjsaktivister ("Good Cop/Bad Cop"), nationalismen ("Danske Flag") og den type halvtygget humanisme, der hylder A.P. Møller for at give penge til kampen mod muskelsvind, mens man, uden at blinke, køligt accepterer sultkatastrofen i Darfur ("Hva' Nyt?"). Som oftest i et måske ikke ligefrem blomstrende sprog, men til gengæld i utvetydige, nærmest knyttede linjer som den sarkastiske pseudo-trosbekendelse "Giv mig i dag min daglige soap / Og vis mig folk / Der er værre end mig / Så længe jeg glor med / Synder jeg ikke / TV - jeg tilhører dig" (titelnummeret). Men Kølster er ikke kun imod: Han er også for. For kærlighed, for sandhed, for, ja, menneskelighed i en bred forstand. Nogle gang indirekte - som i "Krig", der fortæller historien om den skruppelløse soldat, der tager til Irak, myrder og voldtager, kommer hjem og bliver dekoreret af selveste Fogh... og så alligevel om natten hjemsøges af sine handlinger, fordi også han til syvende og sidst er et menneske. Men tydeligere er det i numre som "Drømme" - en hymne til selve håbet - og "Blod", der dedikeres til kampfællen og broderen Esben Kølster fra Skalar. "I Genova og Göteborg blev folk skudt ned som dig / Men du er ikke bare et navn, du er lillebror til mig / Jeg vil ikke leve uden dig, som et gammelt fortidslevn / Mine lunger flænses af mit skrig, da jeg råber på hævn // Jeg går frem imod dem med jernet i min hånd / Falder ikk' da jeg bli'r ramt, jeg bli'r holdt oppe af blodets bånd", råber Kølster i noget, der er lige dele rørende portræt at broderskabet, en bitter meditation over dét at miste og en kompromisløs opfordring til videre kamp mod råddenskaben i systemet. Og det er her - i numre som disse - at pladen hæver sig op over at være en postmoderne, om end stærkt samfundskritisk montage og bliver uafrystelig.
Selve musikken er overraskende sammensat, selvom hardcore selvfølgelig er en løbende reference. "Tid til Forandring" og "Terror" synes, med deres huggende, motoriske tempo og tynde synthlyde, at bygge videre på arven fra Kliché, om end med anderledes mere støj, aggression og grus i maskineriet end hos f.eks. Nephew. "Blod" starter med en døsig, fjernøstlig puls, der tydeligt låner fra Velvet Undergrounds "Venus in Furs", før der sættes over i et hvirvlende rockout komplet med bouzuki, marcherende trommer og skærende støjflader, som bare stiger og stiger til nye desperate højder - nok albummets på alle måder stærkeste nummer. "Danske Flag" er et stykke hen ad vejen en ren - men syrlig - fællessang med klaverakkompagnement, som fører over i et stykke sprødt, humoristisk punkmetal med blændende guitaropvisninger fra Mads Wegner, mens "Drømme" tager form af en art bizar punkvals. Men selvfølgelig er der også sovs og kartofler uden så meget andet pis: "Good Cop/Bad Cop" og "Fucked Up" er i særdeleshed hardcore i højt gear - rene slagsange, der sidder lige i skabet.
I det hele taget må man give Kølster, at det er en temmelig stærk plade, han har fået skruet sammen. Hvor godt hele tv-konceptet virker, er et åbent spørgsmål - montage-formen virker lidt påklistret, og det er et godt spørgsmål, om den egentlig giver pladen noget. Ud over måske et lille, syrligt grin hos lytteren ind imellem. På samme måde virker produktionen lidt for komprimeret, indifferent og kontrolleret, når man tager den åbenlyse kaotiske energi i numrene i betragtning. Men det, det hele til syvende og sidst handler om - sangene - er skiftevis tænderskærende, opfindsomme og rørende. Og ikke mindst altid velskrevne. Selvom en del ting altså kunne blive bedre, er JS Fuck & The Hippies From Hell stærke leverandører af dansk protestmusik uden gradbøjninger. Også selvom de næppe nogen sinde bliver set på tv."
Myspace Layouts - Myspace Editor - Image Hosting