ENTAKT (duo). HANNIBAL HILDORF. MICHEL BELLI. FANTOMET. TEMPO BANG. ANDYOP. VAKILI. ANNIKA AAKJÆR. TEKNISK UHELD. SKARN. THE IMAGINARY ORCHESTRA OF MR. KITE. VILLY SØVNDAL. ASTRID KRAG.
Danmark er inde på en helt forkert kurs. Med Fogh-regeringens kulturkamp skal alting være pænt, velfriseret og normalt. Det er vi uenige i!
Saturday Night Fever mod Fogh giver dig en aften i selskab med nogle af Danmarks dygtigste unge kunstnere, flankeret med de fedeste Roskilde-bands. Skriv lørdag d. 25. august i din kalender nu og spred rygtet!
Aftenens program et tætpakket. Fantomet og Tempo Bang fra MC's Fight Night uddeler verbale øretæver, mens AndyOp og Vakili viser, at hiphop er andet end bling-bling og guldkæder. Entakt stiller op med en akustisk super-duo. Michel Belli spiller numre fra sit anmelderroste debutalbum 'The Reason I'm Not Evil'. Annika Aakjær - ung singer/songwriter fra Århus - synger finurlige sange om livet, kærligheden og drømmenes toilet. Teknisk Uheld og Skarn fyrer den af med fed ska-musik. The Imaginary Orchestra of Mr. Kite bringer dig sprøde rock-toner. Festen slutter med et brag, når dansk musiks nye kulturfigur, den dansktop-syngende social- og sundhedshjælper, Hannibal Hildorf, uddeler blomster og spreder kærlighed.
Speciel guest star: Villy Søvndal.
Konferencier: Astrid Krag, kandidat til Folketinget for SF i Roskilde.
Lækre drinks og loungemusik til den lyse morgen.
Entre: 40/60 kr. Dørene åbner kl. 19.00.
Overskuddet fra festen går til SFU-Roskildes "Fjern Fogh-fond", der skal lave kreative indslag under valgkampen, når vi kæmper for at få Fogh ud og vores egen kandidat Astrid Krag ind!
Myspace Layouts - Myspace Editor - Image Hosting