Kan du huske dengang, man byggede huler?
Alt kunne laves til en hule; et bord, en dug, nogle tæpper, og et nyt univers var skabt.
Nu er det ikke fordi Kid Giga (tidligere Sickfit Quartet) gemmer sig i en lille hule, hvor udefrakommende ikke kan trænge ind. Sangene er åbne i den forstand, at man som lytter hurtigt fanger melodierne, der både er spinkle og storladne, støvede og klare. Med sammenspillet som dirigent dannes en ekvilibristisk enhed, hvor bandets musikalske identitet og ikke mindst den originale frontvokal leder tankerne hen på kunstnere som Beth Gibbons and Rustin Man, Daniel Lanois, Tys Tys, og Savage Rose, ofte med tydelige referencer til gammel soul og break-beats.
Navnet ’Kid Giga’ opstod i forbindelse med en session sammen med Maria Laurette Friis (Tys Tys), hvor hun beskrev barnets seriøsitet, når det leger. Dets opslugthed af legen og det univers legen skaber – eksempelvis en hule.
I november 2005 gik bandet fra at være et øvelokaleband, da de indspillede en demo. Demoen, der mest af alt var tænkt som en audiotiv huskeseddel til bandet selv, blev spredt via venner og bekendte og hurtigt oplevede Kid Giga, at folk til koncerterne kunne teksterne udenad og gladelig sang med.
â€Kid Giga fra København er et relativt ubeskrevet blad pÃ¥ up-coming scenen, men det varer ikke længe!†- Bandakademiet.dk
De seneste måneder har været intense for den unge københavner-kvartet. Løbende sessions med musikere, som Lennart Ginmann (Dicte, Ginmann/Jørgensen, Ginman/Blacman/Dahl), Kresten Osgood (Ikscheltaschel, Tys Tys, Lucie Baines), den New Yorker-baserede sangskriver Neil C. Furio (Marie Frank, Tobias Trier) og førnævnte Maria Laurette Friis (Tys Tys), samt møder med branchefolk har stået på dagsordenen.
Seneste projekt var en studie-session i slutningen af januar i samarbejde med producer og musiker Nikolaj Nørlund.
En dag får Kid Giga deres helt egen hjemmeside på kidgiga.com - Det bliver sjovt!