Riis/Thomsen project demo cd: Riis/Thomsen project består af sangerinden Mette Riis og pianisten Rasmus H Thomsen. Mette Riis er 26 år og bachelor i Musikvidenskab på Københavns Universitet, hvor hun nu er i gang med kandidatuddannelsen. Rasmus H Thomsen er 24 år og studerer på Rytmisk Musikkonservatorium.
De to mødtes gennem studierne og har spillet sammen i tre-fire år. De startede med at improvisere og eksperimentere i et åbent musikalsk univers. Dette sammenspil udviklede sig hen ad vejen til mere konkrete sange, som Riis/Thomsen ville afprøve med et band. Derfor samlede de nogle dygtige og kreative musikere fra Rytmekons og arrangerede numrene i fællesskab. Inden indspilningen valgte bandet tre af de mest velfungerende og varierede sange.
Teksterne er alle skrevet af Mette Riis, musikken er komponeret i fællesskab. Sangene tager udgangspunkt i både frustration og håb, hvilket tydeligt træder frem i det tekstlige billede, som underbygges af det musikalske udtryk.