www.orangutang.dkBOS Danmark er en forening, som kæmper for orangutangens overlevelse som art. Vi er organisationen bag danske Lone D. Nielsens rehabiliterings center, og derudover beskytter og genplanter BOS regnskov på Borneo. Via www.orangutang.dk kan du støtte BOS igennem adoption af en af orangutangerne på centeret. Nabima har været en af dem, men er nu blevet så stor at hun er på vej ud i det fri igen. Herunder er hendes historie:
Nabima kom til Nyaru Menteng i september 2000. Hun var et lillebitte skravl, som kun vejede 1,4 kg (normal fødselsvægt er 1,75-2 kg). Hun var ca. 2 mdr. gammel, hendes fine hår var i store kager med afføring og urin, og hun havde ikke en pløk i munden.
Nabimas mor var skudt af en Dayak bonde. Hendes baby beholdt han som ’kæledyr’. Bonden gav hende videre til en høvding, som en dag fik besøg af en australsk kvinde. Hun overtalte høvdingen til at overgive ungen til Lones orangutangcenter.
Nabima blev alles lille solstråle. Hun hang altid på en af babysitterne og sov lange middagslure på deres maver i hængekøjen. Da hun var ca. 4 mdr. gammel hang hun for første gang i en gren helt alene uden en hjælpende hånd og fra den dag var det fremskridt efter fremskridt. Hun var ca. 7 mdr. da hun for første gang kravlede højt op i et træ fordi hun havde fået øje på nogle røde blomster... hun glemte bare at det var en anden sag at skulle kravle baglæns ned igen. Hun sad oppe i træet og skreg for fulde hals indtil en af vores mandlig passere kravlede op og ’reddede’ hende. Et år efter hendes ankomst til Nyaru Menteng vejede Nabima 6 kg og hendes færdigheder i træerne var langt over det normale for en 14 mdr. gammel babyorangutang.
Nabima klarede sig godt. Hun voksede og blev en stor pige…og hun blev filmstjerne. I sommeren 2003 besøgte mange filmhold rehabiliteringscenteret. Det er travle dage for Nabima, som er blevet udvalgt som yngling af filmholdene. Det blev en stor succes. Nabima elskede kameraet og havde et naturtalent for skuespil. Med sine lange øjenvipper og smukke øjne blinkede hun forførende til kameramanden. 3 år gammel er hun en selvbevidst lille dame.
Hun blev en dygtig manipulator og en endnu større ballademager. Hun var meget bevidst om plejernes svaghed og sin egen indflydelse på dem. Hun vidste, at uskylden i hendes smukke øjne kunne narre dem til at tro, at de så på en uskyldig sjæl, samtidig med at hun udtænkte noget, hun ikke burde gøre. Som at åbne en eller andens rygsæk, liste en hånd ned i en lomme, eller når hun er tilbage i klinikområdet om eftermiddagen, at liste ind i administrationsbygningen, eller den største synd af alle, at klatre op i aru-træerne.
Med hensyn til at udvikle færdigheder i skoven var hun lidt doven. Hun tilbragte megen tid i træerne og fandt også føde, men igen var hun noget af en manipulator og brugte sine venner til at søge efter og finde føden først. Hun blev set forsøge at lave sin rede adskillige gange, men hun regnede hurtigt ud, at det var lettere at bruge en gammel rede og blot rette op på den.
Den 9. januar 2005 blev Nabima flyttet til et nyt sted 3 km fra klinikken. Her var 50 hektar skov at boltre sig i og hun udvidede sit område lidt efter lidt. Nabima var nu næsten 5 år gammel og hun holdt sig mere og mere for sig selv. Hun var også begyndt ikke at bryde sig om nye mennesker. Hendes hår strittede, hun fik gåsehud, hylede og kastede med grene - ligesom en rigtig vild orangutang. Hun havde dog bestemt ikke mistet sin skønhed. Hendes let skrå øjne med de lange øjenvipper var stadig hendes største fortrin.
Nabima var stadig en filmstjerne, men lige så sød og kærlig hun var foran et kamera, lige så tarvelig kunne hun være mod nogle af de andre orangutanger. Der gik ikke en eneste dag, uden at hun stjal frugt ud af hænderne på sine venner og legekammerater. Dette var enten en dårlig vane eller måske en magtdemonstration, for hun gjorde det, selv om der var mad nok til alle, og selv om der så masser af frugt på jorden lige foran hende.
Nabima har nu nået en alder og et punkt i sin rehabilitering, hvor hun skal videre til næste trin i processen. Hun bliver snart flyttet ud på en ø, hvor der lever andre unge orangutanger på hendes alder og udviklingsniveau. Her skal hun prøve at leve som en vild orangutang og forhåbentlig færdigudvikle sig så meget, at hun kan udsættes i den rigtige regnskov i en snarlig fremtid. Ude på øen kan babysitterne ikke følge Nabima i hendes dagligdag på samme måde, som de har gjort tidligere. De vil kun se Nabima og de andre orangutanger, når de kommer for at spise frugt ved foderpladserne. Det er nemlig utrolig vigtigt, at den menneskelige kontakt og afhængighed gradvist minimeres for til sidst helt at ophøre. På den måde har Nabima og de andre aber den bedst mulige chance for at overleve alene i regnskoven.
Nabima siger tusind tak for din hjælp!
