- -
Kongehus-skat ? Er Kongehus-skat helt i tråd med virkeligheden anno 2008 ? Er den nødvendig ?
Inden de, kære læser, får croissanten galt i halsen, så lad mig starte med at erklære, at Jeg intet har imod de såkaldte kongelige kosmonauter som sådan. Ja, okay, måske er jeg en kende ærgelig over, at de lod mig, deres ægte uægte barn, vokse op i de kongelige stalde. Men okay, indrømmet, jeg elsker heste, store heste, og de elsker mig. Vi elsker hinanden. Tit. Det er wellness for en rigtig baronesse.
Desværre er jeg meget allergisk overfor hø. Det giver sig udtryk i nogle forfærdelige blamager på ryggen, og til tider meget vulgær og svinsk sprogbrug. Så nu bor jeg i det ydmyge skideskur, nogle få meter derfra. Nu skal dette ikke opfattes som et hadefuldt og bittert angreb på de komiske kongelige kloner. For der er intet der ligger mig mere fjernt. Jeg er generelt en ret virkelighedsfjern person.
Men jeg bliver - ærlig talt - lidt humørsyg ved tanken om, at jeg af min ydmyge lille førtidspension, via min skat, betaler til min egen kongelige familie. Ja, jeg er desværre på førtidspension, da jeg lider med en porrøs hofte, tinitus (jeg hører konstant et jernbanetog pendle mellem Hillerød og Køge) og konstant ufrivillig vandladning, af tvivlsom konsistens.
Så derfor har jeg besluttet mig for at jeg vil kæmpe (ja, kæmpe og kæmpe, det vil sige de dage hvor jeg har energien til det, hvilket i øjeblikket er ungefær en enkelt dag hver anden uge) og agitere for, at vi i Danmark får indført en valgfri kongehus skat. Det er kun ret og rimeligt.
Det hører fortiden til - som min ringmuskels funktionsdygtighed - at bønderne (ja, dig, din bonderøv) betaler skat til kongen og dronningen (dog i dette lille selvfede lands tilfælde, til kongens nabo's grandkusines halvsøsters venners venner). De er jo ikke rigtige kongelige, det er bare noget de siger!
Og til alle jer royale roligans, der glædeligt står inde foran Amalienborg i regnvejr. Til alle jer bønder, der i en rus på lykkepiller, gør honnør med små dannebrog i hånden, der vil jeg blot tilføje:
I jo bare kan betale den enorme baghyler af det nihilistiske overklasse gilde. I nyder åbenbart at få en begmand på næsen med uklippet negl og numsefinger!
Så kan alle os, der er vokset op i stalden, hundehuset, udehuset og skideskuret, blive fri. Så jeg stemmer for en valgfri kongehus-skat, og helst allerede fra på tirsdag kl 17:15!