Michael Friis har nu i mere end 20 år været den dynamiske og medlevende trommeslager i en lang række sammenhænge på den danske musikscene. Blandt de mere kendte navne, som har nydt godt af hans trommespil kan nævnes: Johnny Madsen, Poul Krebs, Ester Brohus, og senest Allan Olsen. Michael er da også at finde bag trommerne på AO's nyligt udsendte live DVD, hvor han er i selskab med bl.a. rocklegenden Wili Jönsson. Du kan se en smagsprøve fra DVD'en her . Udover de her nævnte kunstnere har Michael også gennem årene spillet og indspillet med en næsten uoverskuelig mængde musikere og bands indenfor stort set alle tænkelige genrer. Nogle af disse mere ukendte navne vil du ind imellem kunne høre her på siden. De sidste par år har Michael også prøvet kræfter med at spille på teatre, bl.a. på Ålborg Teater, hvor han i efteråret 2008 medvirkede i Lars Lilholt teaterkoncerten "Kære Øjeblik". I år har Michael medvirket i forestillingen "Helvede Over - Himlen Under", som er et nyskrevet stykke musikdramatik med fortolkninger på dansk af Tom Waits sange, og dialog skrevet af Niels Hausgaard. Forestillingen havde urpremiere på Vendsyssel Teater den 10. januar. I Øjeblikket spiller Michael på den Tony- og Grammy vindende musical "Spring Awakening", som havde Danmarkspremiere på Ålborg Teater den 13. maj. Du kan læse mere på Ålborg Teaters hjemmeside . Endelig er Michael efter mange år som backingmusiker selv "sprunget ud" som komponist, tekstforfatter og producer. På denne side vil du også fra tid til anden kunne få smagsprøver på denne nye side af Michaels mangfoldige talent.
My Interests
Music:
Member Since: 26/06/2007
Sounds Like:
Record Label: Unsigned