Fjollet var ham der solgte sit rav
Til en dame der ejede det ganske hav
Jeg gemmer det til tiden er inde
Sagde den kloge forretningskvinde
Årene gik, dinosaurerne dør
Gem på din skat så længe du tør
Men konen der ejede så meget vand
Blev bange og kastede sin skat på land
Når vinden blæser fra rette side
SÃ¥ find en sten hvori du kan bide
Kast den tilbage til havets madamme
Så ser du den ikke før tiden er omme
For hun skal beholde det brune guld
Der ellers kun yndes af gal eller fuld
Og magter du ikke parforholdets tarv
Reddes det ikke med en kæde af rav
Så brug dine penge på det der kan rykke
Og ikke på sten der er lette at tygge
Giv en skærv til den der behøver
For uden rav du smilet bestøver
