About Me
Amerika er det stærkeste land i verden. Amerikanerne var de første, der sendte en mand til månen, og den er ikke så nem at ramme, som du tror.
I gamle dage var Amerika indianernes land. Hver eneste dag vævede de hele verden ind i deres tøj. Øst og vest. Syd og nord. De lavede guder af guld, der skulle passe på himlen og jorden. De holdt fester for vandet og ilden, solen og månen og alle stjernerne. Og hele tiden sagde indianerne: "Tænk, hvis vi ikke havde jorden. Tænk, hvis vi ikke havde solen. Tænk, hvis vi ikke havde vandet, hvad skulle vi så gøre?"
Men en dag havde indianerne ikke jorden mere. De hvide kom fra Europa - her hvor vi bor - og sagde: "Amerika er vores land, hit med det!" Indianerne forsvarede sig så godt, de kunne. Men de havde kun bue og pil. De hvide havde krudt og kugler og kanoner.
De hvide havde også fået den idé, at det var dumt at bruge guldet til at lave guder af. Det var meget bedre at lave penge af guldet. Så lavede de guderne om til penge. Og penge blev til guder.
De hvide holdt ingen fester for solen og månen, vandet og jorden. De byggede skyskrabere, der nåede helt op til himlen. Og i stedet for at væve verden ind i deres tøj, opfandt de tyggegummiet, coca cola og øjenskygge med glimmer. I stedet for at hylde stjernerne, lavede de filmstjerner. Og dyrene blev til Anders And, Mickey Mouse og Fedtmule, som du nok kender.
Det var et kæmpearbjede at lave Amerika helt om. De hvide gad ikke gøre det altsammen selv. Så sagde de: "Vi hugger bare nogle negere til at gøre det kedeligste." Og så tog de til Afrika og fangede en bunke slaver. De piskede dem til at plukke bomuld, tobak og sukker. Slaverne græd så meget, at deres tårer blev til jazz. Og de sang the blues. Det betyder: at være ked af det. Men det mærkelige er, at man bliver glad af at høre:
"At knokle hele dagen, det er så træls og trist.
Jeg tror snart jeg besvimer, Ja det gør jeg vist
Jeg har the blues, mit hår er fuld af lus."
Du kan selv lave en anden blues, når du er ked af noget.
