Hmmm se i mit lille hoved er der ikke ret mange ting, som giver mening lige pt. Kommunen siger at de ikke vil tale med de unge om et nyt ungdomshus pga vold i gaderne efter rydningen, men så vidt jeg ved taler de da stadig med både regeringen og politiet. Burde regeringen ikke sætte et eksempel for landets borgere - nul tolerance overfor enhver form for vold, inkl krig. Et krigsførende land har i min verden unægtelig lidt svært ved at forsvare at vold ikke fører til noget. Er det ikke vold vi udøver i Irak, så kan man klæde lorten på som man vil og kalde det en befrielse, men jeg tror nu ikke Irakerne nødvendigvis er enige i det. Vi nøjes skam ikke "bare" med at bekriger andre lande, vi bekriger også vores egen ungdom og fri tænkning. Jeg er bange for at vores ytringsfrihed også bare er en skrøne. Alle der er pro ungdomhuset er et jaget folkefærd i disse dage. Det er skræmmende at politikerne og politiet kan kriminalisere folk for at have en anden holdning end dem. Terrorlovgivningen bliver brugt mod børn og unge lige her i vores lille demokratiske smørhul. Jeg var så naiv at tro, at der var plads til alle. Det var jo det fede ved København at der var plads til Christiania og Ungsdomshuset fx. Man skal da heller ikke være nogen Einstein for at regne ud at, hvis ikke det var fordi begge disse steder lå på attraktive grunde, så var det måske ikke så vigtigt at få dem væk. Modkultur er nu det nye fyord. Hele sagen om ungdomshuset har rystet vores lullende sofabløde verden og når man nu har det så mageligt, hvorfor så protestere. Vi bliver mere og mere egoistiske i vores moderne verden. Jeg synes det er skræmmende - at passe på hinanden, tage hensyn og være forstående er blevet skældsord og et tegn på svaghed. Det eneste det handler om i dag er hvor meget vi kan rage til os og hvor højt vi kan komme på karrierestigen og jo flere du træder på på din vej op, ju sejere er du. Vores værdier i dag er helt forskruede, ungdomshuset havde fat i det rigtige, sammenhold, fællesskab og gav folk plads til at være dem selv. Hvorfor bekriger København de unge som har en interesse i at ændre samfundet til noget bedre. Jeg tror samfundet kunne lære en del af dem. Politikerne bliver nød til før eller senere at forholde sig til os (tusindvis af mennesker) som tropper op til den ene demo efter den anden. Vi kan ikke ties ihjel eller ignoreres forevigt. Kampen forsætter!
