Vestkraft er blevet signet på Trechoma Records!
Vores andet album - Tidevandet Stiger udkommer på Trechoma Records d. 2. Juni. Lyt til to numre fra den kommende plade i afspilleren foroven.
Husk at checke os live her i foråret og få en smagsprøve på numrene fra det nye album.
“Tidevandet Stiger†er Vestkrafts andet udspil, og viser et band i rivende udvikling. Pladen er blevet til over en længere periode med øvesessions i et marskhus ved Vadehavet og efterfølgende indspilning i Kolding. Hvad angår vokalproduktion, har Ivan Pedersen igen påtaget sig entreprisen. Vestkrafts sanger/sangskriver, Eigil Bak, tog til København og mødtes med Ivan Pedersen i Penthouse studio. Som altid, en effektiv og givende session. Derefter blev kor og de sidste finesser indspillet i hjembyen Esbjerg.
Bandets debut åbnede flere døre for bandet, og skaffede dem plads i æteren på P4, hvor singlen “Scandinavia†stadig bliver spillet.
Vestkrafts musik er som blæst ud af den vestjyske kyststrækning, hvor vinden bider hårdt og sandet former sine omgivelser. Når vandet står højest og vinden sandblæser alt og alle, der bevæger sig udenfor, søger sangskriver Eigil Bak ud til den yderste kystlinie og skriver sine sange og tekster. I elementernes rasen finder han den ro andre steder ikke kan give og den inspiration til at se samfundets og livets sammenhænge i helt andre perspektiver. Andre gange er det natten i en taglejlighed i en slumrende provinsstorby, som giver inspiration til Vestkrafts rock’n'roots.