Ekstrabladet / Thomas Treo:
Efter en pladepause på ikke mindre end 23 år gjorde Benny Holst comeback i 2004 med pragtfulde ’Himlen må vente’, hvor humanisten gav afkald på rollen som politisk protestsanger og øsede rørende livserfaring i en hjemmebrændt blanding af den danske visetradition og tilbagelænet blues, country og folk.
På det ikke mindre mindeværdige nye udspil ’Sepiadage’ lyder den 68-årige københavner atter som en umådelig menneskelig mellemting af John Mogensen og Bob Dylan, og i en vidunderlig varm optagelse live i studiet har spillemanden genindspillet ni af sine bedste sange samt foreviget tre fortrinlige nye.
Stemmen er stadig stolt og stærk, og bandet knirker og knager med forbilledlig forståelse for skæbnehistoriernes ulmende indignation og nænsomheden i poetens pen.
Veteranens livsbekræftende visdom, vemod og særlige gårdsanger-charme hviler over repertoiret som en salig morgensol, og selv om skyggerne er blevet længere, så emmer Holsts gerning af et rørende mod på de dage, han har tilbage.
Værdigt og beundringsværdigt.*****
Se flere anmeldelser af bl.a. Informations Klaus Lynggaard påwww.bennyholst.dk
