Sigrid Lerche

samme stof som menneskerJeg sidder tit og ofte her og stener. Det er for det meste når det er dårligt vejr, eller når jeg ikke kan sove. Jeg er glad, og har lige forelsket mig i livet igen. Det er noget dejligt forårspjat. Jeg dagdrømmer alt for meget. Kommer til at tænke på noget, og begynder at smile. Kan få sommerfugle i maven af at sidde og dagdrømme. Derfor kan jeg ikke tage mig sammen. Jeg drømmer bare. Men hvornår får jeg udlevet de drømme hvis jeg ikke tar' mig sammen? Jeg har først lige fattet idag hvor meget jeg har savnet solen. At solen skinner ned på en, og man bliver glad. Jeg har en svaghed for livets små glæder. Meget små ting kan somme tider rede en dag for mig. En solstråle. Jeg er bange for bænkebiddere, læger der tar' bodprøve eller vaccinerer og svaner. Har ingen verdens grund til nogen af delene, men iihj. Jeg hedder Sigrid Lerche. Det er tør kedelig fakta, men det er vel meget praktisk. Jeg går på Ollerup Efterskole, for musik og sang.Jeg spiller violin og synger. Jeg prøver for det meste at blive forundret over verden. Den er smuk. Engangj mødte jeg en hjemløs med verdens største udstråling, og de rareste varme øjne. Det var smukt. Jeg tror det er det der er meningen med livet. At se det smukke i selv det grimme og snavsede. ..