Har du spørgsmål eller problemer med at få fat i skiven, så er du velkommen til at kontakte Harry Pee, N-TakT eller Decibel ved at sende post til vores respektive MySpaces.
N-TakT også kaldet Nicky kommer fra byen Hundige. Han blev fanget af HipHoppen i folkeskolen, og har dyrket hiphoppen lige siden. Rap musikken var dog ikke det første han tog fat på, det var breakdance og graffitien der trak i ham. Det indså han hurtigt ikke gik. Det var derfor ikke unaturligt at rappen stod for tur, og det var her at den unge N-TakT for alvor ville være dedikeret hiphopper.
Teksterne startede i det små og blev indspillet hos en homie over en headset mikrofon. Da han hørte sin egen stemme over den skrattende mic, spekulerede han over om det her var noget han virkelig kunne. Der gik lang tid med at han sad og skrev tekster og rim ned hele tiden, på vej til skole. Han havde altid en blok på sig. Det var ikke længere kun noget han gjorde bare for at lave et eller andet, nej nu kunne han ikke slippe blokken og pennen igen.
Det var nu teksterne der fik ham ud med følelser og tanker, gennem rim over halvdårlige beats. Siden hen har N-TakT optrådt en del på stengade30 og grundet dette er han blevet tilbudt og blevet opfordret til at optræde flere steder. N-TakT er en rapper der lægger sjæl i sine tekster og prøver at få det bedst mulige resultat når teksten er i førersædet.