Det er ikke så ofte man støder på en kunstner som Ane Bjørn. Hun har evnen til fuldt og helt at træde ind i en sang – at bringe den til live, så publikum er tryllebundet på øjne og ører, og sjæl. At hun dertil har et forrygende og spændende klaverspil, og en stemme der resonerer fra vrede til ømhed, giver blot hendes udtryk yderligere gennemslagskraft.
Hendes sange er lyriske og poetiske, mens de handler om kærlighedens væsen i al sin særlige almindelighed. Men de tegner også mystiske billeder af tigre, der lusker rundt i dunkle skove, og dybhavsfisk, der råber salmer mod himlen. Som en film over et indre liv. Der bliver unægteligt lidt højere til loftet, når Ane Bjørn sætter sig ved klaveret og med et inderligt stålfast fokus tager publikum ved hånden og leder os ind i et univers, der emmer af sexet virkelighed og mennesker af kød og blod, og sjæl.
Ane Bjørn har siden 2005 spillet sammen med bassist Anders Hellborn. Et samarbejde, der senest har resulteret i EP’en Tigers in the woods (2008). Samspillet med Anders Hellborn vidner om et nært musikalsk makkerskab. Det er dynamisk og åbent, men med en rocket energi der kan sætte selv det stiveste puds i stemninger.
