Paul Thrane

Pressemeddelelse............................................ ............................................................ ...................................................: Paul Thrane - en af Danmarks absolut bedste sangere - har aldrig gjort det nemt for sig selv. Han stiller umådeligt store krav - både til sig selv og til dem han arbejder med. Kompromisløsheden er svagheden ved hans hidtidige kommercielle karriere men samtidig også styrken i hans sange - 11 nye af dem udkom på soloprojektet Bloody Happiness 18. september 2006. De fleste vil genkende Paul Thrane som forsanger i et af 80ernes mest populære Århus-bands, Never Cry Wolf. Bandet havde stor succes live, både herhjemme og i Frankrig, og underskrev hele to pladekontrakter. Men både Sonet og hollandske CNR gik i opløsning midt under indspilningerne. Og så valgte Paul Thrane at opløse bandet.I 90erne dannede Paul Thrane picture-pop bandet Goldfinger med bl.a. Stephan Grabowski. Sony Records signede & orkesteret udgav albummet Songs For Nightclubs:Det blev flere steder anmeldt til 6 stjerner, nummeret Who Are You blev ugens uundgåelige på P3, og Paul Thrane selv blev kåret til Årets Bedste Mandlige Sanger på DR. Men igen udeblev den umiddelbare kommercielle succes. Det førte til nogle bizarre møder med pladeselskabet. Og så valgte Paul Thrane at opløse bandet - igen!Mens Songs For Nightclubs var et konceptalbum består soloalbummet Bloody Happiness af 11 stærke løsrevne sange, der alle har udgangspunkt i Paul Thranes eget univers og kræser om kærlighed, tab, afsavn og den skide lykkefølelse, som bliver et drug, når man først har oplevet den - men glimrer ved sit fravær det meste af tiden.Sangene er blevet skåret til sammen med den amerikanske poet Neill C. Furio og produceret af Stephan Grabowski.ANMELDELSER AF 'BLOODY HAPPINESS': ------------------------------------------------------------ ------------- 'ENDELIG COMEBACK'ARTPOP: Én af mine danske ynglingsplader fra 90erne er den dekadente easy listening-kvartet Goldfinger's "Songs For Nightclubs". Med sanger Paul Thrane og gæst Ester Brohus i én af de smukkeste, danske duetter på engelsk nogensinde, "Blood In My Veins". Nu, først ti år efter, er der endelig comeback til én af landets bedste sangere. I 80'erne i front for århusianske Never Cry Wolf. I 1996 satsede store Sony på ham, nu udgiver han selv "Bloody Happiness". Det er mere afdæmpet, mere melankolsk og mindre sammenhængende end sidst. Men kvaliteten er sikret med, som sidst, trommeslager og producer Stephan Grabowski (H.U.G., Loveshop, etc.). Det er næsten lige så dekadent som dengang. Og det tætteste Danmark kommer en David Bowie.****** Dennis Drejer - BT d. 16. okt.: ------------------------------------------------------------ ------------- 'THRANES SPRØDE SANG'ROCK: Med en række iørefaldende melodier hæver Paul Thrane sig over gennemsnittet med "Bloody Happiness". De tilbageskuende, engelske tekster om den falmede storhedstid ("Angels and Demons", "Vain") og andre modne, let depressive tematikker trænger aldrig rigtig ind, men giver alligevel stoflighed til stemningen trukket af Thranes sprøde sang, der også står flot i den mindre alderstegne ende med "Change" og herligt tunge "Grow", der forløses i et englesmukt omkvæd.****** FYENS STIFTSTIDENDE, søndag d. 15/10-06: Peter Andersen ------------------------------------------------------------ ------------- "Paul Thrane: Bloody Happiness" -MED EN STJERNEBESÆTNING og lækker production af Stephan Grabowski er en af dansk rocks få croonere, Paul Thrane med fortid i Never Cry Wolf og Goldfinger, tilbage med et sine steder smukt, mange steder sprødt og romantisk popalbum - med dybde og dæmoner. Sangskrivningen mangler lige det sidste, men en potentiel kultklassiker er født."****** Politiken, 21/12/07 Erik Jensen ------------------------------------------------------------ ------------- 'STILBEVIDSTE LÆKKERIER FRA ELEGANT CROONER 'Der er løbet en del år i åen, siden sangeren og sangskriveren Paul Thrane gjorde den som star i Århus med bandet Never Cry Wolf. Teltpælene er da også for længst rykket op til fordel for København og en mere kølig storbystemning. Det hørte man tydeligt for ti år siden på Goldfinger, der er den seneste udgivelse med sangeren. Bloody Happiness er så den første udgivelse i eget navn, og elegancen er stadig Paul Thranes trofaste følgesvend. Bag det distancerede udtryk finder man også en udpræget popsnedker, som det høres i den blidt bølgende Angels And Demons. For nogen bliver stil og performance udtrykket, og det er tydeligvis Paul Thranes svaghed på et ellers melodisk stabilt album i en uhyre svær genre. Men Bloody Happiness byder på fine stunder med en lidt overset race på den danske musikscene.****** Af Jan Opstrup Poulsen - Gaffa